File:AlcatrazLogo.jpg

I aften kl. 22:10 har Kanal 5 premiere på den nye tv-serie Alcatraz. Og som ægte Lost-fan kigger jeg selvfølgelig med, for serien er nemlig produceret af J.J. Abrams, manden bag Alias, Star Trek og Lost.

Det gamle fængsel, som ligger i San Francisco-bugten, har været genstand for både konspirationsteorier og flere film, hvem husker f.eks. ikke klassikeren The Rock med Nicolas Cage og Sean Connery? Indtil 1963 var Alcatraz stedet, hvor USA’s værste kriminelle sad og kukkelurede. Flere prøvede at flygte, nogle lykkedes det for, andre druknede i havet på vej ind mod bugten og andre igen er aldrig blevet fundet. I dag er Alcatraz en turistattraktion (en helt ok en af slagsen kan jeg hilse og sige), men nu altså også omdrejningspunktet for den nye tv-serie.

For hvad skete der egentlig den dag fængslet blev lukket? Hvor endte alle disse farlige mordere og tyveknægte? Og hvorfor er der ikke noget spor efter dem? Det handler Alcatraz om. Sarah Jones spiller Rebecca Madsen, der bliver viklet ind i mystikken omkring Alcatraz, da hun efterforsker en mordsag. Jorge Garcia, kendt og elsker I might add fra Lost, er hendes superintelligente sidekick.

Serien er indhyllet i den velkendte Abrams-mystik, og ligger sig fint op af de mange tv-serier, der har det overnaturlige som omdrejningspunkt, som amerikanske tv-seere (og jeg) elsker.  Præmissen i denne serie er, at de forsvunde forbrydere begynder at dukke op igen. i pilotafsnittet møder vi morderen Jack Sylvane, der tilsyneladende ikke blevet ældre siden 1963 og som igen myrder løs.

Jeg har høje forventninger til serien, hvad med dig? Skal du se Alcatraz?