Consortium Collection – womens
Jeg fik en mail for et stykke tid siden. Så skrev jeg et blogindlæg, besluttede mig for ikke at udgive det, og glemte alt om det. Nu har jeg tænkt lidt over det, så her kommer der lidt om sneaks alligevel.
adidas Originals + Wood Wood og Sneakersnstuff = girly hipster kollektion. Tre par sneakers er der kommet ud af det. Jeg har det altid lidt stramt med sådan en omgang colab mellem mærker, det er sjældent vellykket, oftest overdyrt og yderst sæsonbetonet. Det skal ikke afholde mig fra at kigge nærmere på skoene. Det skal lige tilføjes, at jeg skam har set skoene live, men billeder fik jeg ikke taget, så derfor må vi alle nøjes med disse fra pressematerialet. Jeg lover bod og bedring til næste gang, og tilføjer blot, at det en anden gang ville være fedt, hvis man fik et par sneaks tilsendt, men det gør vi os nok ikke så meget i på det danske marked (eller også er jeg for lille en sneakersfisk til at man gad spilde et par på mig) ;)
Personligt har jeg aldrig brudt mig om Gazellen (nummer et, her i læderlook med kraftige syninger, tynde bomuldssnørebånd og rå kanter ved anklen.) Jeg synes, at den er for hård at gå i, og det er jeg altså for meget besse til. Bevares, den er flot designet, men det bliver aldrig en sneak jeg gider. Jeg må desuden indse, at jeg ikke længere er en del af Wood Wood segmentet. Men det er der helt sikkert andre der er, og eftersom den har WW stemplet, er jeg sikker på at salgstallene er yderst positive.
Af de tre modeller, er adidas ZX 700, her i sort ruskind og fashionabelt dyreprint, den jeg bedst kan lide. Det er en fin detalje, at adidas’ tre striber ikke er syet på, men plisseret, det giver et fint look. Og så har jeg altid godt kunne lide kontrastfarver, og det er sort/hvid jo. Nok skriger dyreprintet AW12, men det gør mig ikke spor, det er desuden en sneak der lige kan gå an som work wear.
Der er også blevet leget med Basket Profien, der har fået krakket hvidt læder på ydersiden, kontrastfarve på hælen og prikket ruskindsfor. Basketstøvler bliver aldrig mig. Let’s leave it at that.
Man kan købe consortium hos Wood Wood & Sneakersnstuff. Er du sneakers freak som mig, og føler du dig fristet?








Street art via 
